• Kun online
  • Nedsat pris
  • Nyhed!

Almeria 11.02-15.02 2019

5.025,00 kr.
4.425,00 kr. Spar 600,00 kr.
Inkl. moms Delivery: 1 to 3 weeks

Varmen er på vej tilbage efter et par kolde måneder, og vi starter op, med 5 dage på Curcuito de Almeria, i det sydlige Spanien. Vi har god tid og masser af plads på banen, så vi kan få en rolig og sikker start på sæsonen. Her er fin mulighed for at få cyklen justeret og afprøvet ting, på både MC og bane.

Pitgarage

Circuito De Almeria er 4025 meter lange og har 8 højre og 5 venstre sving. Den er fx også hjemmebane for MotoGP kører - Tito Rabat. En spændende bane med udfordringer, der gør at du holder af den, så snart banen sidder i kroppen.

Arrangementet indeholder en masse køretid, primært opdelt i grupper efter omgangstider. I løbet af første dag bliver opdelingen rettet til, så kørernes omgangstider matcher hinanden i de forskellige grupper. Dette øger køreglæden og vigtigst af alt, sikkerheden for alle deltagere. Det er muligt, at få en professionel instruktør, til at vise dig rundt på banen, uanset hvilket niveau du kører på.

Løb. Hen over weekenden afvikles der løb med rullende start:
Til løbene er der 2 klasser: Der er tale om Superbike og Supersport
Endvidere kan man deltage i Endurance/langdistanceløb. Her kan alle deltage med hold af 2-4 kørere, mest optimalt er man 3. Endurance forløber sig oftest over 2 timer.

Banen byder på alt, hvad man kan forvente af en moderne Racetrack. 20 nye pitgarager, hver med eget toilet og 100 kvm i størrelse.

Tankstation ligger ca. 2 km fra banen, så vi tanker på køreturen fra hotellet.

Restauranten ved banen er åben fra middag.

Kaffe er gratis under hele eventet.

Dækservice er åben alle dage.

Forsikring under træning og løb tilbydes. Kontakt Jysk Racing hvis du har behov for dette.

Førermøde afholdes på dansk, fra morgenen af på den første træningsdag og deltagelse er obligatorisk. Mødet er information om banen, sikkerhed og diverse praktiske informationer. Har du andre spørgsmål er de velkomne her.

Transport af motorcykler og udstyr foregår fælles med lastbil, fra Jysk Racings adresse til Spanien og retur. Du vælger dog selv, om du vil deltage i alle 3 ture til Spanien, mens dit udstyr, er med under alle turene. På dagen for afhentning skal vi pakke cykler og grej i transportburene og herefter læsses de på lastbilen. Motorcykler og grej bliver opbevaret i transportburene, på et forsikret lager i Spanien mellem alle events. Når vi ankommer til de forskellige baner står alt klar til udpakning. Nemt og bekvemt. Efter 3 event, læsser vi alt på lastbilen igen og vores udstyr leveres tilbage til Jysk Racing. Her skal burene tømmes og sendes tilbage med lastbilen samme dag som den ankommer til DK.
Transporten er et tilkøb, se nærmere på siden. Vi tager forbehold for udsolgt, da der er begrænsning på antal pladser i lastbilen.

Inkluderet i prisen er de 5 dages træning, transponder, tidstagning, løb og billeder. Efter hjemkomst kommer der en informationsmail vedr. download af billeder.

Fly. Prisen er undersøgt primo oktober ca. 733kr hver vej.

Hotel. 6 overnatninger i delt dobbeltværelse, ca. 1120kr pr. mand. Et godt hotel med fine anmeldelser.

Bil inkl. fuld forsikring for alle dage ca. 600kr + benzin pr. person.

Bestiller du i god tid, booker vi samlet, for billigst mulige pris. Ellers skal du selv stå for det, men Jysk Racing er selvfølgelig behjælpelig med info.

Informationsmail sendes ud få dage før afrejse, så alle nyttige informationer er afgivet inden.

Brno - 2-4.06.2017
Ny vare